ARoS er et frirum i den pulserende lille storby Århus

Fotograf: Wyrlestudio

“Verden, som vi har skabt den, er et produkt af vores tankeprocesser. Den kan ikke ændres uden at ændre vores tænkning” – Albert Einstein

Hver dag træffer vi beslutninger på arbejdet og i vores rolle som forældre eller vores parforhold og overfor familie og venner. Vi forholder os til input, som vi får ind gennem dagen og nye mennesker, som vi møder på vores vej. Og for mange af os kæmper vi med en af de største folkesygdomme, der hedder stress. Jeg selv inklusiv og som den kære Albert Einstein sagde, så er jeg nødt til at ændre min verden, som jeg agerer i, for ikke at ende i samme stress belastende situationer, som jeg har gjort en stor del af livet.

Det er ikke en nem proces, da vi af natur har mange adfærdsbestemt vaner. Derfor er det vigtigt for mig at finde frirum i hverdagen, hvor jeg kan lade beslutninger og stress forsvinde, hvor jeg kan være mig selv og lade mine følelser og sanser være frie og åbne uden fordomme og regler om pli og normer.

Mit besøg på ARoS i Århus

Dette er historien om mit besøg på ARoS sommeren 2022 og den helhedsoplevelse, jeg havde som gæst. Historien er beskrevet ud fra mit synspunk og de oplevelser, jeg havde mens jeg gik rundt på de forskellige etager og igennem de forskellige udstillinger på ARoS.

ARoS er en oase af frirum

Det sted har jeg fundet midt i centrum af Danmarks andenstørste by. ARoS kunstmuseum er for mig blevet en oase af frirum, der fylder mig med ro, følelser og positivitet. Kunst har ikke fyldt meget i mit liv og første gang jeg blev inviteret til ARoS af en god og meget kunstinteresseret veninde, var jeg en smule skeptisk, men jeg sagde tak til invitationen, for jeg elsker at udvide min horisont med nye måder at udtrykke sig på.

Mens jeg tog trinene op ad den brede trappe, gik mine tanker på, om jeg kunne få nogle timer til at gå med at kigge på kunst og kunne det fastholde min interesse? Inden jeg trådte ind ad døren for enden ad trappen, havde jeg besluttet mig for at møde ARoS med et tomt mentalt lærred og være åben for de kunstneriske indtryk, som jeg skulle til at opleve. Hvad jeg ikke vidste i det sekund som jeg trådte ind ad døren på ARoS var, at de skridt senere skulle ændre min opfattelse af byens berømte kunstmuseum.

Ro og nærvær fra første øjeblik

Her tre år efter, har jeg besøgt ARoS flere gange. Jeg bruger stedet, når jeg har brug for ro fra hverdagen og de mange beslutninger, jeg hver dag skal træffe. Fra det øjeblik jeg træder ind ad svingdøren, mærker jeg forskellen. Det ene øjeblik springer jeg forbi cykler, mens jeg krydser den trafikerede gade og det næste øjeblik står jeg i en fuldstændig afslappede rolig atmosfære, hvor jeg kan slappe af og bare være til stede. Larmen fra storbyen er væk og jeg kan sænke mine skuldre og lader den behagelige ro krybe om min krop som en varm og tryg dyne.

Her bliver jeg budt velkommen af en æstetisk og smuk indretning, der indbyder til oplevelser og mangfoldige meninger. Jeg møder ansatte, der smilende og venlige siger ”Håber du får en rigtig god dag” og når jeg kommer i snak med andre gæster og turister, der besøger Museet, er det næsten altid samme svar jeg får på mit spørgsmål om, hvorfor de er her i dag. ”Det er nummer 1 på vores liste over steder, som vi skal besøge i Århus og så ligger det bare så smukt mellem andre ikoniske bygninger”.

Velkommen til Orangeriet

Jeg er stadig et vanemenneske på mange områder og min tur på ARoS bliver derfor tit startet med et besøg på Orangeriet. Jeg elsker at sidde her i det bløde varme lys og blandt de store grønne planter, der hænger ned fra loftet.

Her befinder jeg mig i en lille øko verden for sig selv, hvor jeg kan nyde min mad, mens jeg sidder og studerer mennesker, der går forbi udenfor de klare glasvægge. Bare overgive mig og lade hverdagens bekymringer være på standby, mens min telefon bliver liggende i lommen.

Jeg bliver altid budt velkommen med et stort smil og en snak om dagens menu. Når jeg besøger ARoS ved frokosttid, er det tit brunchen, som jeg kaster mig over. Prisen er overkommelig og jeg elsker de lækre småretter, der kommer ind på min tallerken. Alt sammen altid smukt pyntet og meget indbydende. For mig er det vigtigt, at maden også er en del af hele min oplevelse, når jeg besøger ARoS og her i Orangeriet er det tydeligt, at køkkenet har kokke, der går op i deres håndværk.

ARoS shoppen

Mellem retter og mens jeg nyder min kaffe, kaster jeg tit et blik hen på den smukke butik, der ligger få meter fra Orangeriet. Butikken er lige så foranderlig som udstillingerne på ARoS og hver gang er en ny oplevelse for mig. Jeg elsker at sidde og kigge på de farverige varer, der alle er specielt udvalgt og som står på hylder helt bevist efter farveskalaen.

Jeg er fyldt af sanseoplevelser allerede inden jeg besøger sæsonens udstillinger på ARoS og mærker en helt unik ro og stemning i kroppen, der fylder mig op med positiv energi.
Når jeg sidder her i Orangeriet, kan jeg ikke undgå at bemærke den behagelige stemning, der er blandt personalet og som også smitter af på deres gæster. Og selvom der er gæster i caféen, har personalet altid tid til at svare på spørgsmål i det tempo, som passer til deres gæster.

Mie er en af de tjenere, som jeg møder, når jeg starter min museumsstart i Orangeriet og vi får af og til en lille snak om livets gang på ARoS. Og som jeg ganske rigtigt har bemærket, så er personalet rigtig gode til at hjælpe hinanden på tværs af de forskellige afdelinger.

Som Mie siger ”Vi kommer rundt i huset og det er også med til at give en god tryghed for vores gæster. De kan mærke, at personalet kender huset og ved lidt om, hvor de forskellige ting står henne. Vi har et rigtig godt samarbejde blandt alle ansatte og vi møder meget hinanden i elevatoren, når vi er på vej op eller ned gennem alle etager. Det er så hyggeligt lige at få set alle og høre, hvordan deres dag går”.

Som Mie siger ”Vi kommer rundt i huset og det er også med til at give en god tryghed for vores gæster. De kan mærke, at personalet kender huset og ved lidt om, hvor de forskellige ting står henne. Vi har et rigtig godt samarbejde blandt alle ansatte og vi møder meget hinanden i elevatoren, når vi er på vej op eller ned gennem alle etager. Det er så hyggeligt lige at få set alle og høre, hvordan deres dag går”.

Sanseindtryk og udfordrende følelser på museet

Stadig fyldt af dagens første indtryk starter min tur rundt på museet og tit tager jeg trappen op og ned ad de mange etager. Når jeg går fra etage til etage, mens jeg lader hånden strejfe gelænderet suger jeg alle indtryk til mig. Jeg stopper op undervejs og kigger op på den 50 meter lange Valkyrie Rán, der hænger i loftet og som er så stor, at den fordeler sig mellem flere af etagerne.

Boy

Hver gang jeg besøger ARoS, er jeg altid forbi for at hilse på Boy. Den 4,5 meter høje skulptur af Ron Mueck, som efterhånden har haft sit hjem på ARoS i en del år. Jeg bliver lige forunderlig hver gang, at jeg kommer forbi. For jeg kan næsten føle hans væsen og kan blive helt opslugt af hans intensitet. Men sine 500 kilo sidder han med sine store øjne og kigger på mig, for at inviterer mig indenfor i hans verden af forundrende fantasi.

Når jeg besøger ARoS, nyder jeg at se på de faste udstillinger, som har været udstillet gennem de sidste par år. Selvom jeg har oplevet dem flere gange, så får jeg altid en ny følelse, hver gang jeg ser dem. Hvor jeg lige er i livet, om jeg er alene eller i samvær med andre, så bringer de mig forskellige oplevelser.

Det genkendelige er med til at give mig en tryghed og her behøver jeg ikke tænke for meget, men kan hengive mig til mine følelser og tanker.

Vertigo udstillingen

Sammen med de faste udstillinger har ARoS altid nye på plakaten og især glædede jeg mig til at se deres nye Vertigo udstilling. Og sikke en fornøjelse af lyd og visuelle oplevelser, jeg havde i vente med den nye installationskunst. En udstilling af en gruppe kunstnere, som skaber et flydende rum, som man føler Vertigo – på dansk svimmelhed – AroS

Pludselig forsvandt tid og sted. Her sad jeg og bare var til stede og blev fyldt med sanseindtryk. Selvom jeg allerede var blevet lidt introduceret for udstillingen gennem lyde, der fulgte mig ned af trapperne, så var jeg på ingen måde forberedt på det, der mødte mig, da jeg trådte ind i rummene. Aldrig har jeg prøvet at blive så forført af kunst på denne måde.

Det var som en eksplosion af visuelle og sanselige oplevelser, der legede på min nethinde og udfordrede min måde at forstå på. Her mødte jeg forskellige udstillinger med kunstnere, som hver fortalte en unik historie igennem deres installation og det var betagende.

Jeg sad med andre fremmede i stilhed og blev forhørt i svimmelhed af et overflødighedshorn af billeder og farver, som skabte en unik verden for alle i rummet. Jeg har ingen anelse om, hvor længe jeg sad og lod mig opsluge af kunsten, der lige så stille fordrev alle mine tanker og hverdagsstress ud af kroppen. Når jeg kiggede rundt på de øvrige i rummet, sad vi alle i samme trance, både unge, forældre og ældre. Og alle gik derfra med hver vores oplevelse og følelse.

Efter Vertigo var mine sanser tændte og hver etage var en invitation til nye verdener af sanseindtryk og ikke mindst ARoS, der kommunikerer til mig igennem kunsten og opfordrede mig til at slippe normer og regler for, hvordan man skal tænke og være åben for indtryk og danne min egen oplevelse.

Another story

Det gjorde sig især gældende med udstillingen Another Story. Hvor forskellige mennesker i Danmark fortæller en kort historie omkring, hvad kunsten gør ved dem. Jeg var virkelig fascineret over at læse de mange beskrivelser og forskellige synspunkter på kunst og hvilken former for kunst, der definerer deres verden. Jeg læste historie fra Frederikshøj Michelin kok Wassim Hallal, kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen til Fodboldspilleren Stig Tøfting.

Jeg blev især rørt over Ellen Hillingsø’s udtalelse: “Dér, hvor der er friktion, en form for modstand, er der udvikling. Det er der, kalorierne ligger.”

Der hviler altid en tilstand af sjælefred over stedet uanset hvornår jeg besøger ARoS og uanset, hvor mange besøgende der har fundet vej samme dag som mig. Jeg har været på museet, hvor stedet har været fuld af skoleelever, der har taget undervisningen ud af klasseværelset og bragt den visuelt ind på eleverne. Jeg har oplevet både de helt små børnehaveklasser og op til de unge i 9. klasse på ARoS og jeg har aldrig følt mig forstyrret i min færden rundt blandt kunsten. Alle besøgende uanset alder, har samme respekt for den smukke ikoniske bygning og de værker, der er udstillet.

Jeg har oplevet studerende, der sidder i Salonen og skriver deres eksamen. Her har jeg selv siddet, når jeg har haft brug for et lille øjeblik mellem indtryk og fordybet mig i lidt læsestof. I et af mine besøg i Salonen mødte jeg Ane på 24, der kommer på ARoS for at skrive hendes eksamen. Hun fortalte, at hun bruger hendes årskort både til at se udstillingerne, men også for at komme her i Salonen. Her kan hun nemlig sidde helt uforstyrret og skrive hendes opgaver. Og jeg må give Ane helt ret i, at stilheden her er næsten meditativ.

Regnbuen

Jeg slutter altid min tur rundt på museet af med en tur på toppen i Regnbuen. For hver skridt jeg tager, forandrer byen sig gennem den farvede gang, der svæver højt over Århus og jeg bliver aldrig træt af at opleve byen gennem Regnbuens farver. Endnu engang bliver jeg forført af fortællingen gennem kunst og den effekt, som den giver mig i min oplevelse af verden. For her fra toppen af ARoS ser jeg Århus i en fredfyldthed, hvor biler, cykler, turister og indbyggere næsten står stille.

Da jeg går igennem svingdøren og ned ad trappen efter min tur rundt på museet, er jeg stadig fyldt op af en indre ro. Min hverdagsstress syntes forsvundet og mine skridt føles lettere. Jeg har fundet mit frirum i de mange daglige beslutninger og mens jeg går igennem gaderne i Århus, glæder jeg mig til mit næste besøg på ARoS.