Punk Rock Factory gav Smukfest et punket Disney boost

Udgivet: 09.08.2025

af: Christina Hazelden - Fotograf: Wyrle Studio

Fra tom plads til fællessang på Stjernescenen

Der er stille på Stjernescenen et kvarter før koncertstart denne solrige lørdag. Et par nysgerrige står helt oppe ved hegnet, andre ligger i græsset eller er på vej ned mod søen. Men da klokken nærmer sig 17.15, sker der noget. Små grupper finder vej mod scenen, og pladsen fyldes af både punkede typer, børnefamilier og folk, der mest er kommet for at se, hvad alt postyret handler om.

Så træder Punk Rock Factory ind. Ingen kostumer, ingen kulørte gimmicks – bare fire mænd, et banner bag trommerne, og guitarer, der straks får pladsen til at vågne. Første nummer sender et elektrisk stød gennem pladsen. Melodien er velkendt, men pakket ind i trommer og guitarer, der kunne vække hele Aarhus fra middagslur. Publikum begynder at nikke med, og så kommer det ene genkendelige omkvæd efter det andet, bare med langt mere fart.

“Mamma Mia” bliver vendepunktet. Pludselig synger hele pladsen, fra forreste række til de, der står med fadøl bagerst.

Smukfest 2025 - Punk Rock Factory - publikum

Punket nostalgi, Disney på speed og ægte publikumskontakt

Og derfra? Ingen vej tilbage. Det ene velkendte nummer efter det andet, skudt afsted i punk-fart. Disney-klassikere, tv-temaer, 90’er- og 00’er-hits, alt får en tur i PRF’s musikalske blender. Publikum skifter fra at stå og nikke genkendende til at synge med for fuld hals. Når “Under the Sea” får guitarfræs, “Let It Go” bliver til et moshpitvenligt omkvæd, og “Back for Good” pludselig lyder som en festivalbanger, er det svært ikke at overgive sig.

Forsanger Peej Edwards er både styrmand og historiefortæller. Han sender smil til publikum, deler små historier mellem numrene, fortæller om bandets tur fra gårsdagens koncert i Tyskland, og hvor glade de er for at være på Smukfest. Det er afslappet, imødekommende og uden filter, som at have en samtale med en ven, der tilfældigvis står midt i en larmende rockfest.

Baggrunden for succesen er lige så skæv, som den er genial. Under nedlukningen begyndte PRF at lægge deres Disneycovers på TikTok og de gik viralt. Pludselig stod de med en fanskare på tværs af aldre, som alle kendte sangene, men aldrig havde hørt dem på den her måde. Børnene får melodierne fra deres yndlingsfilm, de voksne får guitar og tempo og til koncerten smelter det hele sammen i fællessang.

Musikken sidder lige i skabet. Trommerne driver numrene fremad som et højhastighedstog, guitarerne sprøjter energi ud over hele pladsen, og bassen holder melodierne på plads, selv når tempoet er skruet helt op. Det er disciplin forklædt som kaos og det er netop det, der gør det så medrivende.

Da sidste nummer runder af med “Let It Go” i en version, Elsa fra Frost aldrig ville have set komme, står publikum tilbage med hæse stemmer, ømme kinder og den slags festivalminder, man kan leve længe på.

Punk Rock Factory er beviset på, at man sagtens kan skrue op for barndommens soundtrack uden at ødelægge det, man kan faktisk gøre det endnu bedre. Samme sange, bare hurtigere, højere og med langt flere guitarriffs. En koncert, der både rammer hjertet, stemmen og lattermusklerne.