Aarhus Inside logo

Northside 2024 åbner med skybrud

Udgivet: 6. juni 2024
Northside 2024 - Love Shop
af: Christina Hazelden - Fotograf: Wyrle Studio

Northside 2024 startede med et brag – eller rettere, et skybrud. Regnen trommede ned over Eskelund, da de første gæster ankom. Hardcore festivalgæsterne traskede ufortrødent gennem mudderet, klar til at opleve tre dage fyldt med musik og fællesskab.

Love Shop sparker gang i festen

På Astra scenen stod Love Shop klar til at sætte gang i festen. Koncerten var lidt forsinket på grund af vejret, men da de endelig gik på scenen, blev de mødt af et fremmødt publikum med fadøl i hænderne, der trods vejret var i humør til at feste.

UNG-SKAB fylder Nova med energi

På Nova scenen var det UNG-SKAB, der stod for åbning af scenen. Clara og Egil leverede en medrivende optræden og netop som Clara sang sol gennem regn, trodsede solen skyerne og sendte sine stråler ned over Eskelund.

Øl- og cocktailbarer er klar til at servicere de tørstige gæster og boden med “byg din egen blomsterkrans” er allerede et populært stop her 30 min efter, at festivalen er begyndt. Blomsterkranse er et trendy ikon på Northside, som er inspireret af Coachella-festivalen. De næste 3 dage pryder de hovederne på mange af festivalens gæster.

Northside 2024 er kun lige begyndt, og de næste 3 dage er fyldt med koncerter og aktiviteter. Så tag dine gummistøvler på, pak din blomsterkrans og gør dig klar til tre dage fyldt med mudder, musik og mindefulde øjeblikke.

Det sker i Århus

Find en oversigt over de kommende oplevelser og events i Århus. 

NorthSide