Aarhus gik AGF-amok, og mandag kulminerede det på rådhuset

Aarhus har sunget højt den sidste uge

Først da Brøndby blev slået på udebane, og det første mesterskab i 40 år endelig var i hus. Midt om natten rullede spillerbussen tilbage mod byen, hvor busgaden allerede var fyldt længe før den ankom. Brandbiler stod på tværs, sirener blandede sig med fællessang, og mange tusinde mennesker var samlet i midtbyen.

Søndagen efter gik Aarhus amok igen, da Viborg blev sendt hjem med 6-2 på Ceres Park Vejlby. Tivoli Friheden, Tangkrogen og sportsbarerne var alle sammen propfyldt. Selv Kong Frederik var taget et smut til Aarhus for at opleve kampen og Thomas Helmig sang Malaga live på græstæppet.

Over 55.000 mennesker havde billet til de officielle visninger rundt omkring i byen, men det tal fortæller ikke hele historien. For selv udenfor hegnene stod folk tæt, mens resten af byen kogte over i blå og hvid jubel.

Da pokalen blev løftet på hjemmebanen, og fyrværkeriet steg op over Tangkrogen senere på aftenen, føltes det næsten som om, at Aarhus tog det hele ind på samme tid.

Mandag flyttede festen ind på Aarhus Rådhus.

Vi var med inde i byrådssalen

Vi var med inde, da det officielle Aarhus tog imod. Inde i byrådssalen var stemningen allerede speciel længe før spillerne ankom. Folk stod i små grupper og småsnakkede, mens fotografer testede kameraer, og flere hele tiden trak hen mod vinduerne for at kigge ned på Rådhuspladsen, der langsomt blev fyldt op af mennesker.

Telefoner blev løftet mod glasset for at forevige stemningen. Journalister, gæster og byrådsmedlemmer stod side om side og ventede på præcis det samme. Nemlig lyden af bussen med AGF spillerne.

Ved indgangen stod et langt hvidt bord dækket op med Aarhus-sæt. Ceres flasker stod snorlige ved siden af de små glas med Arnbitter, mens der næsten ceremonielt blev hældt op til gæsterne.

Bussen nærmer sig

Så begyndte vi at kunne høre det. Først som en fjern summen ude fra byen, så højere med musik og råb fra fans.

AGF spillerne var på vej gennem Aarhus i den åbne dobbeltdækkerbus fra Ceres Park, mens DJ og AGF-fan Morten Breum stod på toppen og spillede sin AGF sang ud over byen. Morten var fløjet hjem fra Las Vegas for at være med til fejringen, og inde på rådhuset kunne vi mærke spændingen vokse, jo tættere bussen kom.

Folk begyndte automatisk at søge mod vinduerne igen. Og da bussen rullede op ved siden af rådhuset, eksploderede pladsen udenfor.

Børnene stod på forreste række og spillerne tog sig tid til high fives, autografer og selfies, mens mobiler blev rakt frem fra alle sider.

Spillerne træder ind i salen

Da spillerne kom ind i byrådssalen blev de mødt af klapsalverne fra hele salen

Fotograferne fik travlt, kameraerne klikkede i serier, og blitzlysene ramte de hvide Mestre-trøjer og guldmedaljerne om halsen på spillerne.

De smilede og småsnakkede med hinanden, flere af dem så en smule trætte ud efter flere dage, hvor byen havde festet sammen med dem.

Det mest rørende var næsten, hvordan de tog det hele ind.

De stod og kiggede rundt i salen, ud mod vinduerne og op på de gamle malerier på væggene. Ingen store armbevægelser, ingen stjernestatus. Bare smil, lidt trætte øjne og en stemning af nogen, der godt vidste, at de stod midt i noget, Aarhus kommer til at huske i mange år.

Kærester, koner og børn stod med rundt mellem spillerne, og flere af familierne fulgte med ude fra siden. Midt i det hele blandede latter, champagneglas og kamerablitz sig med lyden fra menneskemængden udenfor.

Borgmesterens tale

Anders Winnerskjold holdt talen på engelsk, så også de udenlandske spillere kunne være med. Han talte om de fans, der havde stået trofast gennem svære år, kolde novemberkampe og skuffelser, og hvordan den her triumf tilhørte hele byen.

På balkonen over Rådhuspladsen

Mens ROYA spillede fra balkonen, stod spillerne bag gardinerne og ventede på at gå ud til menneskehavet på Rådhuspladsen.

Nogle stod med champagneglas i hænderne. Andre lænede sig frem mod vinduerne og kiggede ned mod pladsen. De smilede og så stolte ud, men også lidt overvældede

Da balkondørene blev åbnet, eksploderede Rådhuspladsen igen. Patrick Mortensen løftede pokalen mod menneskemængden, der fyldte pladsen, hele vejen ned af de omkringliggende gader.

Tilbage indenfor

Efter balkonen faldt skuldrene lidt ned igen.

Der blev grinet, snakket og lavet interviews, mens spillerne langsomt begyndte at ligne nogen, der stadig ikke helt havde forstået, hvad de havde sat i gang i deres egen by. Flere gæster fik signeret AGF-trøjer, mens andre bare stod og sugede de sidste minutter til sig.

Patrick Mortensen: Det er byens titel

Vi fangede Patrick Mortensen til et kort interview, og her satte han ord på det, mange aarhusianere havde følt hele weekenden.

“Det er jo ikke vores titel, det er jo byens titel,” sagde han og fortsatte:

“Det er jo dem der har støttet den her klub i tykt og tyndt. Det har været en fuldstændig vanvittig opbakning, ikke bare nu, men de sidste 5-10-20-30-40 år.”

En by, der fejrer sig selv

Til sidst blev hele holdet og staben samlet til fællesfoto i rådhushallen, inden turen gik videre hjem til familierne og resten af fejringen i byen.

Og måske var det egentlig dét, man har kunne mærke hele ugen. At det ikke kun var et fodboldhold, Aarhus fejrede, men også en fejring af sig selv.