Aarhus Inside logo

Møllens Køkken

Kristine Nielsens Gade 5, 8000 Aarhus C

Møllens Køkken
Møllens Køkken
Møllens Køkken
Møllens Køkken

Hjemmebag og afslappet hygge hos Møllens Køkken

Da Møllens Køkken åbnede dørene i Markedshallen på Aarhus Ø den 1. december 2023, blev det hurtigt meget mere end et bageri. Det blev et mødested for mange lokale, hvor kvalitet, håndværk, og fællesskab går hånd i hånd.

Navnet Møllens Køkken afspejler perfekt, hvad dette sted handler om. Her handler det om et køkken, der byder på alt fra hjemmebagt brød og lækre sandwich til varme og kolde drikke – alt sammen serveret med en god portion samtale og hygge. Det er stedet, hvor du kan nyde alt fra morgenmad til frokost og eftermiddagskaffe, eller endda tage noget med hjem.

Hjertet af fællesskab i Markedshallen

Placeringen i Markedshallen ses ikke bare som en fordel, men som en unik mulighed for at skabe værdi. Samarbejdet med de andre boder i Markedshallen og den daglige interaktion bidrager til en følelse af fællesskab og naboskab, hvor et simpelt “godmorgen” kan være starten på noget smukt. I Møllens Køkken prioriteres medarbejdernes trivsel og tryghed højt. Ledelsen engagerer sig aktivt i alt fra maden til den personlige velvære for hver enkelt i teamet.

Kunderne hos Møllens Køkken spænder bredt, fra folk som kommer tilfældigt forbi til lokale beboere på Aarhus Ø og de mange stamkunder, der værdsætter det lokale fællesskab. Responsen har været overvældende positiv, med folk, der nyder at møde deres veninder og venner over en kop kaffe eller en bolle. Århus Ø føles lidt som et landsbyfællesskab, midt i byen og det er med til at styrker det lokale samarbejde, hvor Møllens Køkken også leverer brød til andre forretninger i området.

Kaffe og kontraster

Møllens Køkken byder dig velkommen til et hjørne af Aarhus Ø, hvor storbyens travle rytme møder roen fra den hyggelige bager. Med højt til loftet og de store panoramavinduer, der bader lokalet i naturligt lys, fremstår stedet som en moderne oase midt på Aarhus Ø. Indretningen er en blanding af industriel stil og skandinavisk minimalisme, som er med til at skabe en afslappet, men alligevel stilren atmosfære.

De solide træborde og bløde belysning fra pendellamperne skaber et varmt og indbydende miljø. Planterne giver et strejf af grønt, der blidt kontrasterer mod de rå betonvægge og sorte metalrammer omkring vinduerne, og lyskæderne giver en følelse af hygge og intimitet, der indbyder til lange samtaler.

Her i Møllens Køkken er hver detalje nøje overvejet – fra den behagelige afstand mellem bordene, der giver privatliv, til den synlige menu, der lover fristelser for enhver smag.

Kærlighed i hvert bid hos Møllens Køkken

Hos Møllens Køkken er alt, hvad du ser, rører ved, og smager, lavet med en ekstra portion kærlighed.
Kommer du tidligt på dagen kan det være, at du beslutter dig for at prøve “Møllens Morgenmad” – et valg, der viser sig at være lige så tilfredsstillende som det lyder. Friskbagt surdejsbrød, hjemmelavet marmelade, og skyr med granola serveres foran dig, og det smager alt sammen, som om det er lavet helt specielt til dig.

Surdejsbrød og boller er blandt de mest populære varer, og den danske forkærlighed for trøfler har været en overraskende succes. Morgenmad og frokostmenuen er nøje sammensat for at tilfredsstille enhver smag, og kundernes feedback er afgørende for, at menuen forbliver frisk og indbydende.

Mens du nyder dit måltid er det svært ikke lade være med at lægge mærke til, hvordan personalet omgås hinanden og gæsterne. Der er smil, småsnak, og en afslappet stemning, der får dig til at slappe af og bare nyde øjeblikket. Det føles næsten som at sidde i en venindes køkken, hvor samtaler flyder frit, og maden er god og ærlig.

Når du forlader Møllens Køkken, føler du dig ikke bare mæt på mad, men også på gode oplevelser. Du har fundet et sted, hvor maden er lavet fra bunden, hvor du kan få noget lækkert uden at sprænge budgettet, og hvor du altid bliver mødt med et smil. Møllens Køkken er ikke bare et bageri, det er et sted, der føles som hjem her midt på Aarhus Ø.

Og måske, bare måske, bliver det her dit nye sted, hvor du mødes med venner, eller hvor du bare kigger forbi alene for at fange et åndehul i din dag.

Møllens Køkken online

Spisning
  • Morgenmad
  • Frokost
  • Kager
  • Brød og boller
  • Brødbestilling
Menukort og Book bord
Åbningstider

Alle dage kl. 7.00 – 17.00

Morgenmad kl. 7.00 – 13.00

Frokost 10.00 – 16.00

Kontaktinfo

Telefon 86271214
Telefon 53778814 (Butik)

mollenskokken@skovmollen.dk

Lokaler

Hyggeligt åben lokale. Mulighed for større selskaber inde i Nikolinehuset.

Parkering

Parkering i p-kælderen på Århus Ø eller på p-pladsen nedenfor Bernhardt Jensens Blvd.
Parkering i Navitas p-kælder.

Offentlig transport

Bus 23 kører til Århus Ø.

Møllens Køkken
Møllens Køkken
Møllens Køkken

Se spændende restauranter og caféer i Aarhus

Brug for oplevelser i Aarhus?

Tekst af: Christina Hazelden -
- Udgivet: 6. februar 2024

– Copyright: Aarhusinside.dk