Aarhus Inside logo

Kolo

Guldsmedgade 32, 8000 Aarhus C

Kolo Servering
Kolo bar lørdag aften
Kolo Servering
Kolo lørdag aften

Kolo er lukket

Aarhus’ hyggelige Kolo oplevelse med smagsoplevelser og stemningsfuld indretning

Kolo gemmer sig i hjertet af Aarhus i Latinerkvarteret, som en af de skjulte perler, du tilfældigt kan støde på i en sidegade i en storby. Det er det autentiske spisested, hvor ejeren er langt fra den stereotypiske restauratør – her er en personlighed, der er lige så mindeværdig som de retter, der serveres. Kolo byder på en atmosfære, der minder dig om, at mad ikke kun handler om smagen, men også om oplevelsen og menneskerne, der serverer den.

Når du træder ind hos Kolo, er det som at træde ind i en lille oase, hvor hver detalje er en del af den historie, der gør stedet unikt. År senere, når du tænker tilbage på din oplevelse, vil du huske dette sted ikke kun for de innovative grøntsagsretter, men også for den uhøjtidelige og afslappede stemning, som personalet, med deres ægte og umiddelbare væsen, skaber. De smilende tjenere, der ikke skyr nogen chance for at være sig selv og have det sjovt, bidrager til en oplevelse, hvor du føler dig mere som en del af en familie end en gæst på en restaurant. Kolo er det type sted, du forlader med en følelse af taknemmelighed for at have fundet det og med visheden om, at det er et sted, du vil huske for altid.

Grøntsager er bare nice

Hos Kolo i Aarhus’ Guldsmedegade finder du en vegetarisk restaurant, der er alt andet end almindelig. Frederik, bestyreren af Kolo, har en simpel, men kraftfuld filosofi, der genlyder gennem hele restauranten, “grøntsager er bare nice.” Dette citat afspejler den passion og enkelhed, hvormed Kolo nærmer sig det vegetariske køkken.

Her er grøntsagerne ikke blot tilbehør, men hovedattraktionen, transformeret gennem kreativitet til retter, der kan inspirerer til nye opskrifter i dit eget køkken. Kolo ønsker at være pionerer inden for vegetariske måltider, hvor grøntsager ikke er en erstatning, men en selvstændig hovedrolle.

Stedets tilgang til naturvin er lige så rebelsk som deres madlavning; her eksperimenteres der med smage, der udfordrer det konventionelle. Medarbejderne hos Kolo er lige så unikke som menuen, hver med deres egne personligheder, som bidrager til en afslappet og personlig atmosfære.

Ældre charme møder moderne hygge

Lokalet summer af liv og hyggesnak ved de små intime borde, selv på en regnfuld tirsdag efterårsaften. Besøger du stedet i weekeden, er stemning lidt mere løssluppet og baren fyldt af gæster, som nyder en cocktail eller glas vin. Baglokalet byder på en grottelignende stemning, hvor større selskaber kan samles og nyde en særlig tilføjelse til menuen efter anmodning. Slyngelstuen i baglokalet er det perfekte sted for en gruppe at føle sig lidt mere uforstyrret.

Når du træder ind hos Kolo, mødes du af et smalt og indbydende rum, arrangeret med hyggelige to- og firemandsborde langs væggene. Rummet bærer præg af ældre og charmerende detaljer.  Arkitektlamper oplyser lokalet og kaster deres lys mod væggene, som er med til at skabe en stemning af dæmpet og indbydende belysning. På bordene bidrager lysestager og tørrede efterårsblomster til den dekorative hygge og understreger den intime stemning.

Nyd en cocktail i baren

I lokalets ende finder du den store, hvide bar, prydet med fine udskæringer og barstole, der inviterer gæster til at slå sig ned og nyde en drink. Denne del af Kolo er perfekt til en uformel pause med et glas vin, øl eller en cocktail.

Personlige detaljer som klistermærker på døren til den smalle gang, der fører til toiletterne og åbner op for baglokalet. tilføjer et strejf af historie til stedet. I baglokalet er der plads til 30 gæster, og her finder du også det åbne køkken og den lille slyngelstue. Kolo’s lokaler indgyder til at skabe en følelse af nærhed og samvær, hvor hver krog og hvert hjørne fortæller sin egen historie og bidrager til den unikke spiseoplevelse.

Kolo i Aarhus er ikke bare et måltid, det er en oplevelse, der fejrer grøntsagerne og fællesskabet omkring bordet.

KOLO online

Spisning

Spisning på stedet
Ingen take-away

  • Aften
Menukort og Book bord
Åbningstider

mandag Lukket
tirsdag 16–sent
onsdag 16–sent
torsdag 16–sent
fredag 16–sent
lørdag 16–sent
søndag Lukket

Kontaktinfo

Telefon: 53566137
Mail: Simon@koloaarhus.dk

Lokaler

Hyggeligt lille lokale med små borde. Der er desuden baglokale og “slyngelstue” med plads til 30 gæster.
Om sommeren er der mulighed for udeservering.

Parkering

Parkering ved i P-huset ved Guldsmedegade og på Guldsmedegade mod betaling.

Offentlig transport

Alle busser stopper i midtbyen.
Stå af ved Klostertorv og gå få hundrede meter.

Kolo Skænke vin
Kolo skilt
Kolo Drink
Kolo Tjener
Kolo Servering ved bord
Kolo Dessert
Kolo Lamper

Se spændende restauranter og caféer i Aarhus

Brug for oplevelser i Aarhus?

Tekst af: Christina Hazelden - Fotograf: Wyrle Studio
Udgivet: 12. november 2023

Copyright: Wyrle Studio og AarhusInside