Aarhus Inside logo

Dance for hope – Verdensballetten

Dance for hope verdensballetten

Dato

Start

Hvor

Arrangør

Oplev Dance for hope – Verdensballetten

Dance for hope – Verdensballetten

I år har vi æren af at præsentere “Dance for Hope” – en gallaforestilling, dedikeret til Røde Kors’ uvurderlige indsats i Ukraine. Forbered dig på en aften fyldt med ballet, dans, opera, klassisk musik, inspirerende taler og fællessang under en åben stjernehimmel.

Verdensklasse balletdansere, kongelig operasanger Sofie Elkjær Jensen, anerkendte skuespiller Sofie Gråbøl, flamencodanser Selene Munoz, forfatter Jens Christian Grøndahl og en perlerække af talent fra Aarhus Teater er alle samlet for at give dig en uforglemmelig oplevelse. Alle indtægter fra billetsalget Dance for hope går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde i Ukraine.

Hovedattraktionen ved gallaforestillingen er talentfulde dansere fra fire af verdens mest prestigefyldte balletkompagnier: The Royal Ballet of London, Den Kongelige Ballet i København, Statsballetten i Berlin og Den Norske Nationalballet i Oslo.

Den idylliske Mindeparken i Aarhus danner den perfekte kulisse for denne uforglemmelige forestilling. Ambassadør for gallaforestillingen er den ukrainske ballerina Iana Salenko, som i dag er anerkendt som en af sin generations mest indflydelsesrige balletdansere. Ved forestillingen i Mindeparken vil Iana Salenko danse sammen med sin faste partner – både på scenen og privat, den tyske solodanser Marian Walter.

Konflikten i Ukraine har medført utrolig mange lidelser for landets befolkning. Over 8 millioner ukrainere er på flugt, og de materielle skader er kolossale. Røde Kors arbejder utrætteligt for at hjælpe med basale fornødenheder som mad, rent drikkevand, medicin, og psykosocial støtte, samt for at genforene familier, der er blevet adskilt på grund af krigen.

Forestillingen Dance for hope understøtter dette vigtige arbejde ved at skabe opmærksomhed omkring konflikten og ved at rejse midler til Røde Kors’ fortsatte indsats. Tag familien med, pak en picnickurv, og støt op om denne gode sag.

Praktisk info ved Dance for hope:

Forestillingen Dance for hope finder sted udendørs i Mindeparken. Du er velkommen til at medbringe din egen stol eller tæppe. Der vil være et område foran til tæpper, og stole er velkomne længere tilbage for ikke at blokere udsynet. Husk varmt tøj, hvis det danske sommervejr skulle vise sig fra sin køligere side.

Der vil være mulighed for at købe både mad og drikke på stedet, men du er også velkommen til at medbringe dit eget.

Vedrørende parkering, anbefaler vi offentlig transport. Der er dog også skråparkering tilgængelig på Kongevejen mellem Skovbrynet og Marselisborg Grønnevej.

Billetprisen for balletforestillingen er 310 kr. – Køb din billet her – Billet Dance for hope

Du vil komme til at opleve:

The Royal Ballet of London
Den Kongelige Ballet i København
Statsballetten i Berlin
Den Norske Nationalballet
Aarhus Teater

Derudover medvirker:

Sofie Elkjær Jensen, sopran
Jens-Christian Wandt, tenor

Niklas Walentin, violin
Alexander McKenzie, klaver

Marie Koldkjær Højlund, solist
Mathias Skaarup Sørensen, dirigent

Sofie Gråbøl, skuespiller
Selene Munoz, flamencodanser

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.