Cancel Bertha på Bora Bora – En forestilling, hvor du selv skal finde historien

Cancel Bertha er en moderne danseforestilling, som er skabt af den belgiske koreograf Jan Martens til det norske dansekompagni Carte Blanche. Forestillingen er kendt for sine sølvglimtende kostumer, rytmiske mønstre og en koreografi, der blander humor, sport, præcision og næsten total stilhed. Det er en oplevelse, som ikke fortæller en klassisk historie, men hvor du som publikum selv finder mening i bevægelserne.
Det er med den viden i baghovedet, at vi sætter os helt forrest i salen på Bora Bora. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente, udover at det her bliver anderledes end det meste jeg har set før.

Når danserne præsenterer sig selv

Danserne træder ind som små solooptrædener. En danser viser en kort serie. Så kommer den næste. Nogle gange to ad gangen og nogle få gange tre. Som om de præsenterer sig selv gennem deres bevægelser, og vi skal lære deres kropslige sprog at kende, før noget kan begynde. Da alle fjorten har været på gulvet, forsvinder alt lys i salen, og et øjeblik sidder vi i fuldstændig mørke, mens rummet stilner af. Så starter forestillingen for alvor.

Historie eller ingen historie

Undervejs tager jeg mig selv i at prøve at afkode, om der er en skjult fortælling. Om bevægelserne peger i samme retning eller blot eksisterer side om side. Jeg når aldrig helt frem til et klart svar, men det bliver også en del af oplevelsen. At man ikke bliver ført igennem noget bestemt, men selv må lægge mærke til mønstrene, rytmerne og relationerne, der opstår. På en måde er det ret befriende. Som om forestillingen giver plads til, at man selv kan finde mening.

Sport, karakterer og små historier i kroppen

Noget af det første, der fanger mig i Cancel Bertha, er kostumerne. De forskellige glitrende sølvdragter og heldragterne, der næsten gør danserne til figurer. Jeg kan ikke lade være med at gætte på, hvilken sportsgren de hver især kunne høre til. Jeg ser en danser og en gymnast med lange, rene linjer. En anden har noget karateskarpt og præcist i sine bevægelser. En tredje minder mig om en træner. Og så er der den muskuløse danser i den sølvfarvede bryderdragt, der indimellem spiller luftguitar med en blød og rolig selvironi, der får publikum til at smile. En anden danser iført en hættekaldet heldragt laver bevægelser, der er så finurlige, at der flere steder opstår stille latter.

Det slår mig, at selvom danserne laver meget forskellige bevægelser, har hver af dem et genkendeligt kropsligt udtryk gennem hele forestillingen. Man begynder ubevidst at følge én eller to af dem, som om man selv vælger, hvilke mikrohistorier, man vil dykke ned i.

Bevægelse uden musik

Der er næsten ingen musik. Kun små lyde fra kroppe, gulv og den rytmiske ding-ding-ding-lyd, der dukker op igen og igen. Det gør bevægelserne endnu tydeligere, fordi der ikke er noget lydspor at læne sig op ad. Man lytter i stedet til rytmen mellem danserne. Til hvordan de rammer den samme timing på millisekundet, selv når de står spredt ud over hele scenen. Det er imponerende præcist, og det er her, jeg for alvor begynder at mærke den samhørighed, der ligger under alt det individuelle.

Oplevelsen ændrer sig efter hvor du sidder

Allerede mens forestillingen er i gang, fornemmer jeg, hvor meget placeringen betyder. Vi ser ansigter, koncentration, små smil, sveddråber og de mindste nuancer i bevægelserne. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det hele må se ud længere oppe i salen. Gulvet er dækket af store felter, farver og former, og på et tidspunkt går det op for mig, at det faktisk ligner en enorm hund, der breder sig ud under danserne. Fra første række ser jeg kun stumper af det. Men længere oppe fra må det være tydeligt. Som om danserne bevæger sig hen over et motiv, vi kun kan fornemme konturerne af.

Det er endnu en påmindelse om, at forestillingen ændrer form alt efter hvor man sidder. Nogle har sikkert set mønstre og geometri. Andre har set hunden. Jeg ser mest mennesker i bevægelse. Det er måske netop pointen.

Kaos, rytme og fællesskab

For mig veksler Cancel Bertha konstant mellem kaos og fuldstændig kontrol. En form for organiseret uorden. Men fælles for det hele er rytmen. Den dybe, rolige, vedholdende rytme, som danserne holder sammen, selv når alt andet ser ud til at opløses. Det er måske ikke en historie i klassisk forstand, men det er en fortælling om mennesker, der bevæger sig i samme retning uden at være ens. Om at være del af en gruppe og stadig have sin egen måde at være til på.

Cancel Bertha

Sted: Bora Bora, Valdemarsgade 1, Aarhus C
Datoer: 12. til 14. november 2025
Varighed: Ca. 75 minutter
Koreografi: Jan Martens
Medvirkende: 14 dansere fra Carte Blanche
Pris: Fra 85 til 245 kroner

FAQ Cancel Bertha

Hvad handler Cancel Bertha om?

Cancel Bertha er en moderne danseforestilling skabt af Jan Martens til Carte Blanche. Forestillingen har ingen traditionel historie, men undersøger rytme, kroppe, stilhed og fællesskab gennem bevægelse.

Er der musik i Cancel Bertha?

Der er næsten ingen klassisk musik. I stedet bruger danserne lyde fra deres egne bevægelser samt en enkel gentagende rytme, der skaber stemning og fokus.

Kan man forstå Cancel Bertha uden at kende moderne dans?

Ja. Cancel Bertha er oplevelsesbaseret, og publikum fortolker selv bevægelserne. Man behøver ikke forkundskab. Oplevelsen afhænger ofte af, hvor i salen man sidder, og hvilke dansere man følger.

Hvor lang er Cancel Bertha?

Forestillingen varer cirka 75 minutter.

Er Cancel Bertha egnet for alle aldre?

Det er en voksenforestilling, men unge og teenagere med interesse for dans eller performance kan også få en spændende oplevelse.