SAND samlede hjemløse og udsatte til sommerfest med musik og mad med mening

Mad på grillen, grin og fællesskab i Mølleparken

Duften af kød på grillen hang tungt i luften, da jeg nærmede mig Mølleparken onsdag eftermiddag. Der var trængsel ved madboderne og latter ved bordene. Et teltlandskab havde forvandlet byens grønne åndehul til en lille festivalplads – og midt i det hele knoklede frivillige fra Skraldecaféen, SAND og Reden for at skabe en dag, man kunne tage med sig hjem i hjertet.

Der blev grillet kylling, pølser og majs, rørt i store gryder og fyldt fade op med salater, brød og lune retter – alt sammen lavet på overskudsmad hentet i byens supermarkeder. Mad, der ellers ville være blevet smidt ud, blev i stedet serveret med kærlighed til byens mest udsatte.

Ved buffetbordet stod en gæst og lagde en skefuld pastasalat på sin tallerken med omhu. Bag ham hang Skraldecaféens store røde banner. Det hele summede af liv, nærvær og madglæde.

“Det her er ikke bare en grillfest – det er en tradition, vi glæder os til hvert år,” fortalte Nancy fra SAND, mens hun sendte et smil i retning af de mange fremmødte. Hun har arbejdet for SAND i snart ni år og har været med hele vejen fra juleaftener på Rådhuset til det, arrangementet er blevet i dag.

Grillen ved Skraldecaféen

Fra juleaften til sommerfest

Det hele begyndte for mange år siden som en juleaften for hjemløse på Aarhus Rådhus. Senere blev det en nytårskur – men det føltes ikke helt rigtigt. “December er fyldt med arrangementer for udsatte,” forklarede Nancy. “Så vi tænkte – lad os lægge noget i sommerhalvåret i stedet, hvor der normalt ikke sker så meget.”

En test i Mølleparken blev hurtigt til en tradition. Og i dag? I dag kommer der op mod 200 mennesker forbi i løbet af dagen. Hjemløse, socialt udsatte, frivillige og byens nysgerrige, der alle er velkomne til at tage del i festen.

“Det er de nuværende og tidligere hjemløse, der arrangerer det hele – de booker musikere, søger tilladelser og holder styr på det praktiske. Det er deres fest,” sagde Nancy med stolthed i stemmen.

En by i øjenhøjde

Flere af byens væresteder havde lukket for dagen og taget brugerne med i parken. Langs græsset sad folk med papkrus, papirbakker og snakkede i solen. I baggrunden lød der livemusik fra scenen, og under de hvide telte blev der delt kage og kaffe ud fra Redens bod. Foreningen Gadeliv sørgede for den uimodståelige bar, hvor folk med socialt frikort stod bag disken og serverede med et smil – og tjente lidt på dagen.

“Det giver noget andet end den kaotiske hverdag. Det her er en dag med grin, musik og mad – og folk husker det. De spørger: ‘Er det ikke snart tid til festen igen?” fortalte Nancy, mens hun viste mig hen til teltet, hvor kagen og kaffen stod klar.

Et af dagens højdepunkter var grillen, hvor frivillige fra Skraldecaféen passede flammerne og vendte kød med rutinerede bevægelser. Ved siden af blev der langet kød, majskolber og hjemmelavet salat over disken med en fart, der vidnede om, at maverne var klar.

Et fællesskab med smag

Maden var gratis, og stemningen umiskendeligt generøs. Folk delte bord og snakkede, andre stod og nød musikken fra teltet. Nogle hjalp til, andre sad og nød dagen. Og ingen blev bedt om billet.

“Vi siger til folk hvis de ikke er hjemløse, at de gerne må donere lidt til Skraldecaféen – men det er ikke en betingelse. Alle er velkomne,” sagde Nancy.

Hun nævnte, at samarbejdet med Aarhus Kommune og lokale aktører som Gadeliv og Reden er helt essentielt. “Vi har frivillige med socialt frikort, der hjælper til og tjener lidt. Vi har folk fra byen-for-alle-netværket. Vi gør det her sammen.”

Et stille oprør – og en kærlig gestus

Mølleparken er ikke valgt tilfældigt. Det var tidligere et fristed for hjemløse – men de er blevet skubbet ud af mange byrum. “Det her er en måde at tage pladsen tilbage på,” sagde Nancy. “Det er et stille oprør. Og det er lige præcis derfor, vi gør det her.”

Jeg gik derfra med duften af grill i håret, et smil på læben – og en varm fornemmelse af, at noget så simpelt som mad, smil og musik kan gøre en verden til forskel for mennesker.

Nancy, foreningen SAND