De største begivenheder i Aarhus i 2025
Aarhus er en by, der aldrig står stille. Året rundt er der store begivenheder, festivaler og oplevelser, der trækker både lokale og besøgende til. Vi har samlet 15 af de største begivenheder i 2025, som du ikke vil gå glip af.
Læs mere om nogle af årets store begivenheder
Kapsejladsen

Grøn Koncert

Northside

Se mere fra Århus
Se flere spændende oplevelser i Aarhus
Aarhus’ største begivenheder i 2025
Hvis du elsker liv og oplevelser, så er Aarhus det helt rigtige sted at være. Byen er kendt for sit pulserende kulturliv, og hvert år tiltrækker en lang række store begivenheder både lokale og turister.
Marts starter stærkt med Århundredets Festival, en kulturfestival, der dykker ned i historiske og samfundsaktuelle temaer gennem foredrag, debatter og events. Lige derefter følger en af byens mest legendariske traditioner: Kapsejladsen – Kampen om Det Gyldne Bækken. Hvis du aldrig har oplevet det kaos, der opstår, når tusindvis af studerende samles i Universitetsparken til fest, musik og konkurrencer på vandet, så er det virkelig et must!
April byder blandt andet på Øgadernes Musikfestival, en hyggelig og gratis festival, hvor byens gader fyldes med musik og liv. Og så er der Aarhus Revyen, hvor satire og komik sætter både lokale og nationale begivenheder i skarpt relief.
Maj og juni er højsæson for store oplevelser. SPOT Festival er stedet, hvor du kan opdage morgendagens musikstjerner, mens Aarhus Kræmmermarked lokker med tivoli, markedsstemning og masser af god mad. Juni starter med Northside Festival, hvor internationale musiknavne sætter gang i en af landets mest populære festivaler. Der er også plads til de mindste med BørnefestiBAL, en festlig dag for børnefamilier.
Sportsentusiaster kan se frem til BESTSELLER Aarhus City Half, hvor tusindvis af løbere indtager byens gader. Og hvis du er til store koncertoplevelser, er juni også måneden, hvor Sting optræder i Tivoli Friheden som en del af Summer Session, og hvor Guns N’ Roses spiller i Aarhus.
Juli bliver ikke kedelig – her kan du opleve verdens bedste windsurfere ved iQFOiL World Championships, tage til Grøn Koncert og opleve stemningen blandt tusindvis af festglade gæster, eller tage et skridt tilbage i historien til Moesgaard Vikingedage, hvor du kan opleve autentiske vikingekampe, håndværk og markedsstemning.
Sommeren rundes af med GrimFest, en intim festival med et stærkt musikprogram og en hyggelig, afslappet stemning. Og så er det tid til Danmarks største motionsløb, DHL Stafetten, hvor arbejdspladser, venner og familier samles til løb og picnic i Mindeparken.
Efteråret starter med et brag med Aarhus Festuge, hvor byen i ti dage summer af kunst, musik, teater og events. Og hvis du er vild med mad, så er Food Festival i september den perfekte afslutning på sæsonen – her kan du smage, dufte og opleve det bedste fra det nordiske køkken.
Uanset om du er til musik, sport, historie eller gastronomi, så har Aarhus noget for dig i 2025. Sæt kryds i kalenderen – det bliver et fantastisk år.