Rasmus Tantholdt – Aarhus er mit anker, når jeg står i krigens brændpunkter

Rasmus Tantholdt om karriere, kærlighed og erindringer fra Aarhus

Rasmus Tanholdt er bybarn af Aarhus, glødende AGF fan og har en dyb kærlighed til byen, som han gerne deler sin historie om.

I et klasselokale på Aarhus Katedralskole sidder en ydmyg Rasmus Tanholdt. Han har netop afsluttet sit foredrag i samarbejde med FOF, med titlen “Fortællinger fra Verdens Brændpunkter,” hvor han stod over for en fyldt sal på skolen. Her delte han ud af sin erfaring som korrespondent for TV2 og berørte mange af de begivenheder, han har oplevet i løbet af sin lange karriere som udenrigskorrespondent.

Efter foredraget havde Rasmus Tanholdt afsat tid til at tale med os om hans forhold til Aarhus, hans syn på byens udvikling og ikke mindst hans følelser for byen. Hans øjne lyser op med det samme, da vi indledte samtalen om Aarhus, og det var klart, at vi havde en ægte bysbarn foran os. Dette, på trods af hans mange år i København og hans udstationeringer over hele verden som TV2’s korrespondent.

“Jeg elsker Aarhus og byen har en helt specielt betydning for mig” siger Rasmus Tanholdt og fortæller videre om, hvordan hans forbindelse til byen stadig er stærk. Han nævner, at hans mor stadig bor i Aarhus, og mindes sine ungdomsdage, hvor han arbejdede på Badstue Rock og begyndte som frivillig på Frederiksbjerg-avisen “Annas Røst,” som blev udgivet fra Skt. Annaskolen. Han fortsætter med at dele erindringer om sit arbejde på både Aarhus Nyheds tv og Nærradioen.

Fra Aarhus til verdens brændpunkter

Rasmus Tanholdt blev født i Aarhus i 1973 og fuldførte sin uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i år 2000. Han trådte derefter ind i TV2’s rækker og har været en del af nyhedsstationen siden 2003 som udenrigskorrespondent. Dette job har været kendetegnet ved talrige begivenheder, udfordringer og især mentale kampe.
Gennem sin karriere har han stået over for vanskelige beslutninger i krigshærgede områder, beslutninger med store konsekvenser for både ham selv, hans team og de mennesker, der lider i nødsituationer omkring ham.

Men uanset hvor i verden han befinder sig, bærer han altid Aarhus i sit hjerte. For ham er det afgørende at have et anker, et sted hvor han hører til, og dette sted vil altid være Aarhus, siger Rasmus med et smil, mens han fortsætter sin samtale.

“Lige meget hvor jeg er i verden så ser jeg AGF spille, hvis muligt”.

Under sit foredrag deler han detaljer om sit forhold til Aarhus Katedralskole, og mens han deler anekdoter fra sin barndomstid i Aarhus, bemærker han, at hans tidligere klasselærer og tysklærer sidder i publikum og nyder hans historier med smil og latter. “Ja, det er ikke deres skyld, at jeg blev erklæret uegnet til gymnasiet,” siger han med et glimt i øjet. “Men hvad fanden,” fortsætter han, “jeg står her på scenen nu, så det hele gik jo godt.”

Aarhus i mit hjerte – Rasmus Tantholdts stærke forbindelse til byen

Allerede under foredraget er det tydeligt, at han nærer en dyb kærlighed til Aarhus, som han understreger ved at inkludere talrige referencer til fodboldholdet AGF. Senere, under vores samtale, afslører han, at han har et brændende hjerte for holdet. Han smiler bredt, mens han forsikrer, at han med sikkerhed kunne have været en god forsvarsspiller på holdet.

“Som barn boede jeg på Frederiksbjerg i Aarhus, og det var jo nærmest en af de mest fantastiske steder at vokse op,” fortæller Rasmus og mindes, hvordan han brugte sin tid med fodboldspil i Skanseparken og nød den korte afstand til vandet, byen og parkerne. Selvom han ikke har boet i Aarhus i 23 år, føler han stadig, at han kender hver eneste brosten i byen.

Han bemærker, at der er sket en betydelig udvikling i Aarhus i de seneste år, “jeg er ikke imod udviklingen. Nogen ting gør dog ondt at se, når der er lavet meget om.” På trods af det er Frederiksbjerg stadig det sted, han elsker, og han er begejstret over, hvordan Centralværkstedet udnyttes, og hvordan byen tilbyder en mangfoldighed af madoplevelser.

“Aarhus er mit anker. Det er vigtigt at huske, hvor jeg kommer fra, når jeg står i livets brændpunkter”

Rasmus Tantholdt og Christina Hazelden

Forbindelse til rødderne

Rasmus læner sig tilbage og reflekterer over sin elevtid på TV MidtVest i Holstebro. Han begynder at dele historier om de mange mennesker, han har mødt gennem livet, og understreger vigtigheden af aldrig at glemme ens rødder.
Det er tydeligt, at han nærer dyb respekt og kærlighed for de mennesker, der har støttet ham gennem sin karriere, og forsikrer, at han aldrig vil glemme dem. Med et stort smil bemærker han: “I deres øjne er jeg bare Rasmus fra Frederiksbjerg,” og han nævner sin søn, der også bare ser ham som far.

Det er tydeligt, at det er vigtigt for ham, at bevare den forbindelse til Aarhus. Derfor vælger han altid at bo på Hotel Royal, der forbliver uforandret, og han er ikke bleg for at slå sig ned på en barstol på Under Masken. “Det er vigtigt at huske dem, der har hjulpet dig på din vej. Jeg har begået fejl, men heldigvis har jeg haft mange, der har hjulpet mig i livet. Det kræver bare, at man stræber efter at være et ordentligt menneske,” tilføjer Rasmus.

Selvironi og humor er en vigtig del af livet

Det er tydeligt, at selvironi og humor udgør en vigtig del af hans liv. Her er ikke plads til selvhøjtidelighed. Der skal være plads til grin og latter også selv, når han står ved brændpunkter som f.eks Ukraine, som ligger ham meget nært. Som barn var livet hans legeplads og dengang var Aarhus Festuge noget helt specielt. Det var noget man virkelig så frem til. “Idag er det blevet lidt poleret, men Aarhus Festuge er bare så meget Aarhus,” siger Rasmus grinende.

Han har endda nogen gange drømt om at flytte tilbage til Aarhus, men grundet arbejde og familielivet med hans søn og sin forlovede Natasja Crone ser han det ikke muligt. Han ville dog ønske, at han kunne rejse tilbage i tiden og give unge Rasmus et godt råd. Et råd om at man ikke behøver at flytte til København, da man godt kan drukne i hovedstaden. Aarhus har så meget at byde på og som Aarhusianer skal man bare se mulighederne. De er ikke nødvendigvis altid i København.

Refleksion over mødet

Vi kunne have fortsat samtalen i lang tid, men med et stramt program som korrespondent og en tidlig afgang med vandflyveren fra Aarhus, var det tid til at afrunde vores møde. Rasmus ønskede at vende tilbage til Hotel Royal og slappe af. Hans energi var blevet brugt på at dele sin karisma, latter og livserfaringer foran et nysgerrigt publikum i den gamle sal på Aarhus Katedralskole.

Nu var der helt stille omkring os. Alle var forlængst gået, og kun en pedel var tilbage og stablede stolene i den gamle sal. Efter at have sagt farvel til Rasmus Tanholdt og stået ude på de velkendte brosten, som han havde talt så varmt om, kunne vi ikke lade være med at reflektere over alt det, vi havde oplevet i løbet af dagen. Vi tænkte på, hvordan vores syn på ham og de mange journalister, der rejser rundt i verden, var blevet ændret. Deres arbejde er at informere os her i trygge Aarhus og Danmark om, hvad der sker i verden.

Deres måde, hvorpå de belyser og formidler objektivt de begivenheder, der finder sted globalt. Vi ved i hvert fald, at vores syn på Rasmus Tanholdt fra Frederiksbjerg aldrig vil være det samme igen. Han har i dag vist os en helt ny side af sig selv, ud over nyhederne. Han har vist os, hvad det betyder for ham at befinde sig i verdens brændpunkter og samtidig have sit hjerte knyttet til Aarhus. Vi har fået indblik i de følelser og kampe, han har stået over for, lige fra hans ungdom, hvor han blev erklæret uegnet til gymnasiet, til i dag, hvor han er kendt i hele Danmark som manden, der viser os, hvordan verden nogle gange ser ud – og ikke mindst den store kontrast til Aarhus, verdens mest fantastiske by.