Aarhus inside fritlagt logo

Højbjerg

Højbjerg ligger tæt på både de store Marselisborg skove og de smukke strande, der ligger ved Århus bugt. Og da der kun er ca. 5 km ind til Århus midtby er det et attraktivt sted at købe bolig eller finde en lejebolig.

Højbjerg i Aarhus

Højbjerg bydel i Århus

 Højbjerg er en hovedsageligt en bydel med parcelhuse og lejlighedsejendomme. Her ligger også Holme og Skåde, som er den del af Højbjerg postnr. Og sammen minder hele området med de godt 25.000 indbyggere om en lille provinsby og ikke som en bydel af en storby.

Ceres i Ceresbyen
Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus

Rundt om Højbjerg

Det er ikke her, at du finder de meget høje bygninger med masser af lejligheder. De gule og røde etageejendomme, der ligger i bydelen er mellem 2 og 3 etager.

Og de ligger alle i hyggelige omgivelser med plads omkring hver ejendom. Det er med til at bibeholde Højbjerg som et attraktivt område at bo i.

At bydelen stadig er helt sin egen ses også med tydelighed i de små butikker og virksomheder, der ligger blandt parcelhuse og lejligheder. Her er både det lokale renseri og skomager og tøjbutikken Fru Lund, der ligger ved krydset Oddervej/Rosenvangs Allé.

Som de øvrige bydele i Århus er her selvfølgelig også både vuggestuer, børnehaver og folkeskoler.

Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus

Motion og sport

I det store idrætsområde ved Lyseng Idrætscenter kan du gå til masser af forskellige former for motion. Her ligger både Højbjerg Badminton klub, svømmehallen og selve idrætshallen med gymnastik og springhal. Er du til kampsport, så er det også her du kan gå til taekwondo. Ved centret ligger der både en café og restaurant Tabata Foodpoint med udendørsservering, når vejret tillader det.

Hvis du er mere til at træne udenfor, så er der på den store græsplæne ved centret forskellige former for balanceøvelser.

Ved siden af centret finder du Lyseng Fodboldklub og de mange baner, som er tilknyttet klubben. Lyseng klubben er én Danmarks største fodboldklubber med over 1200 medlemmer. Og selvom du ikke lige bor i området, er du stadig velkommen til at spille i klubben.

Botanisk Have i Århus
Botanisk Have i Århus
Botanisk Have i Århus

Naturen omkring Højbjerg

Hvis du er til gåture i skoven, så er Højbjerg et oplagt sted at bosætte dig. Her har du adgang til de smukke Marselisborg skove, der går helt til Moesgaard. Og ikke langt fra Dyrehaven heller, hvor du kan fodre hjortene, der går frit rundt. Du kan også smide et tæppe eller håndklæde i tasken og tage en tur til stranden, når solen skinner. Her ved Højbjerg ligger nemlig Ballehage strand og Den uendelige bro. Er det ikke lige vejr til at ligge og nyde solen, så er området også utroligt populært at gå tur i.

Er du mere til parker, så går Marselisborg Slotspark helt op til starten af bydelen. Den kan du besøge, når Dronningen ikke lige er på ferie i Århus. Ved siden af Slotsparken ligger Mindeparken. Som også er et meget populært sted at tilbringe fritiden.

Marselisborg skovene i Aarhus
Marselisborg skovene i Aarhus
Marselisborg dyreskoven i Århus

Indkøbsmuligheder

Der ligger enkelte butikker på Oddervej og Rosenvangs Allé i Højbjerg. Men det meste af indkøbsmulighederne er samlet omkring Kridthøj Torv. Ved Rundhøj centret ligger desuden et enkelt supermarked og apotek.

Derudover er der også mulighed for at handle nemt ind ved Mega Syd i Viby og ved Super Brugsen og Aldi i Skåde. Bor du tæt på Oddervej kan du også hurtigt smutte i Rema, der ligger lige op af vejen.

Kridthøj Torv

Torvet er et hyggeligt samlingspunkt, når indkøbene skal gøres. Her finder du både Super Brugsen og Netto til dagligvareindkøbene. Derudover ligger her et apotek, Matas og oste- og vinhandel. Du kan også købe din fisk friske i fiskebutikken og skal de være tilberedte, så ligger her også Byens Sushi. Er du til lækre is, har Dolce Vita en butik på Kridthøj torv og her ligger selvfølgelig også en konditorbager og kiosk. Skal du have en buket blomster med hjem, kan du også købe den her på Kridthøj torv hos Blossom Blomster.

Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus

Rundhøj centret

Ved Rundhøj centret finder du Netto, hvor du kan gøre dine dagligvareindkøb. Her ligger også et apotek og Fitness World.

Her ved Rundhøj centret ligger også Rundhøj Omdrejningspunkt. Et kreativt område med stor beboerindflydelse for, hvad der skal ske med hele Rundhøj området. Du kan se billeder fra Omdrejningspunktet længere nede på siden.

Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus
Ceresbyen i Århus

Flere billeder fra Højbjerg

Praktisk info Højbjerg

Parkering

Højbjerg består hovedsageligt at parcelhusområder og boligblokke. Derfor er det forholdsvis nemt at finde en parkeringsplads i Højbjerg.

Ved både Kridthøj Torv og Rundhøj centret er der gratis p-pladser.

Offentlig transport

Bybus:

Oddervej bus: 6A | 16 | 100 | 103 | 302.

Rundhøj centret bus: 2A | 17 | 40.

Rundt i Højbjerg bus: 13 |16 | 18.

Postnr. Højbjerg

Postnr. Højbjerg: 8270 Århus S

Antal beboere

 Der bor omkring 25.000 mennesker i Højbjerg og Skåde.

Steder i nærheden

  • Viby J
  • Skåde
  • Marselisborg skovene
  • Den uendelige bro
  • Ballehage strand
  • Dyrehaven
  • Mindeparken
  • Forstbotanisk have
  • Marselisborg Slotshave