ØL og HYGGE på Aarhus Bryghus

Dato:
Eventet starter:
Hvor foregår det:
Arrangør:
Oplev ØL og HYGGE på Aarhus Bryghus
ØL og HYGGE på Aarhus Bryghus
Er du til øl, og kan du godt lide at hygge dig sammen med andre ligesindede med hang til humle, og mod på at smage noget nyt?
Aarhus Bryghus og en perlerække af danske mikrobryggerier, vil gå sammen om at lave en dag i øllets tegn.
Interessen for specialøl er vokset gevaldigt de senere år, og flere øl-festivaler er opstået i kølvandet på tendensen. ’Øl & Hygge’ er Aarhus Bryghus’ svar på en øl-festival, hvor de i samarbejde med andre danske mikrobryggerier sætter stande op på bryghuset, hvor gæster kan komme og købe smagsprøver.
En øl-festival i øjenhøjde
Til ’Øl & Hygge’ skal alle være velkomne. Det gælder både øl-nørden, som er interesseret i hvilke humlesorter og malttyper øllene indeholder, men også den almene forbruger, som blot ønsker en hyggelig dag, med mulighed for at udvide sin øl-horisont.
– Til ’Øl & Hygge’ ønsker vi at danne rammer som favner bredt. Gæsterne bliver mødt i øjenhøjde. Der er ingen dumme spørgsmål, og vi deler gerne vores ølviden, kombineret med en røverhistorie eller to, forklarer Niels Buchwald som er indehaver af Aarhus Bryghus.
Både lokale og nationale bryggerier er til stede
På dagen vil der være mellem 10-15 mikrobryggerier med egne stande, hvor de hver især har ud-valgte øl med fra eget sortiment. Udvalget spænder bredt, da mikrobryggerierne beskæftiger sig med mange forskellige stilarter.
– Der vil overvejende være bryggerier, som man kender fra det østjyske, men der vil også være bryggerier til stede med beliggenhed andre steder i landet, fortæller Niels Buchwald.
Oversigten over deltagende bryggerier:
Amager Bryghus, Bad Seed Brewing, Beard Brew, Ebeltoft Gaardbryggeri, Gamma Brewing, Hazy Bear Brewing, Randers Bryghus, Syndikatet, Skanderborg Bryghus, Wintercoat & Aarhus Bryghus.
Mere end bare øl
Dagen vil overvejende have fokus på øl, men det vil også være muligt at smage gourmetkaffe, spiritus, chokolade og hotdogs.
– Vi samarbejder med bl.a. Black Coffee Roasters og Brænderiet Enghaven, som vil være re-præsenteret med deres egne stande, hvor man kan smage kaffe og spiritus. Derudover skal man ikke have for meget øl på tom mave, og det vil være muligt at smage chokolade fra Kath-rine Andersen, samt købe gourmethotdogs fra Restaurant UNICO, forklarer Niels Buchwald.
Smageglas og guldmønter
Øl & Hygge fungerer således, at man som gæst får udleveret et smageglas ved entréen, som koster 50 kr., og derefter kan besøge de forskellige stande, hvor en smagsprøve vil koste 10 kr. pr. stk.
Aarhus Bryghus har også lavet et forsalg, hvor man får entré samt 5 smagsprøver til 80 kr.
Se flere spændende oplevelser i Aarhus
Aarhusinside.dk fungerer udelukkende som en formidlingsplatform for de events, der præsenteres på vores side.
Vi forsøger så vidt som muligt at holde os opdateret omkring ændringer. Dog påtager vi os ingen ansvar for eventuelle ændringer, aflysninger eller udsolgte events.
Vi er primært dedikeret til at levere relevant og opdateret information om events i Aarhus, men opfordrer brugere til direkte at kontakte eventarrangørerne ved eventuelle spørgsmål eller behov for yderligere information om de enkelte events.