Cirkus Arena, 70 år med savsmuld, latter og sug i maven

Der er noget særligt over et cirkustelt, når det har rejst sig for at fejre sin fødselsdag. Ikke bare hvilken som helst fødselsdag – men en 70-års jubilæumsfest, hvor telten føles lidt højere end normalt, og hvor duften af savsmuld blander sig med forventning og børnelatter allerede ude på parkeringspladsen.

Cirkus Arena fylder 70 år i år. Syv årtier med manegen fuld af magi, mennesker og musik. Syv årtier, hvor familier har sat sig side om side på træbænke og ladet sig rive med af det, der stadig føles lige så ægte, som dengang oldemor sad med karameller i lommen og klappede for klovnen.

Det er ikke bare imponerende – det er rørende. At nogen har holdt fast i kunsten at forundre, forføre og få os til at glemme hverdagen i et par timer. Og det er præcis dét, vi oplevede, da vi selv trådte ind i teltet en forårsdag på Tangkrogen, tre generationer sammen, klar til at blive tryllebundet.

En aften i manegen – tre generationer midt i magien

Man glemmer det næsten, hvor magisk cirkus egentlig er – indtil man sidder der igen under det store teltdug, med savsmuld i næsen, lys i øjnene og popcorn mellem fingrene. Og ikke mindst: et barnebarn på to et halvt år, der ikke så meget som kigger væk i over to timer. “Det var helt vildt – jeg plejer ikke engang at kunne få ham til at sidde stille i ti minutter foran fjernsynet,” grinede min søn, mens barnebarnet krammede sin kæmpestore sliksut i pausen.

Vi var tre generationer afsted – mig selv, fotografen, min søn og mit barnebarn. Og lige dér, midt i manegen og musikken, gik det op for mig, at Cirkus Arena er en oplevelse, der samler hele familien på tværs af alder, opmærksomhedsspænd og hverdag. Og det er ikke bare noget, jeg bilder mig ind – det er også det, Bubber sagde, da vi talte med ham:

“Det er sjældent, at man oplever underholdning, som favner så bredt. I cirkus er der noget for alle – selv det man måske ikke troede var for én, viser sig måske alligevel at være det. Og så kommer der nogle tanker og barndomsminder frem.”

Det begynder med ild og en kasse fuld af sabler

Vi skal selvfølgelig ikke afsløre for meget – forestillingen turnerer stadig – men vi kan godt sige, at det hele starter med et brag. Lys, ild, røg og smukke artister, der med teatralsk selvsikkerhed sætter stemningen for en aften, hvor alt kan ske. Og det gør det.

Der er noget særligt ved at sidde med popcorn i hånden, mærke rytmen fra det levende orkester og høre barnelatter sprede sig som konfetti under teltet. Cirkus føles på en eller anden måde større end sig selv – som om man træder ind i en verden, hvor alting er muligt og ingen bekymringer får lov at følge med.

Bubber gør sin entré i røg og spotlight – og så er vi i gang. Som sprechstallmeister sammen med Malene Qvist holder han snor i stemningen, publikum og showets røde tråd.

“Det er jo det, der er min undskyldning for at være her,” griner Bubber. “At fokusere folk, gøre dem klar til det næste – og samle det hele.”

Han får os op at stå og råbe Jimmy Jimmy Jimmy! da klovnen træder ind – og ja, selvfølgelig er der en klovn. Det skal der være. Alt andet ville være en fejl i regnskabet.

Og Malene bidrager ikke kun med sin charme – hun fylder teltet med sang mellem flere af numrene og skaber en smuk overgang, mens scenen gøres klar i baggrunden.

Magien i det uperfekte – og det menneskelige

En af de oplevelser, som rørte mig mest den aften, var måske ikke de mest spektakulære numre – men det øjeblik, hvor en artist forsøger at lave en saltomortale på line og misser. Han går op igen. Prøver igen. Og så lykkes det. Publikum eksploderer i bifald, ikke fordi det kun var perfekt, men fordi det var ægte. Det er her, man mærker, at cirkus er med rigtige mennesker, som Bubber selv siger:

“Alle dem, der står og optræder her, har jo knoklet for det. De har det i blodet. Det er ikke tilfældigt, at de står her.”

Der er noget rørende i at mærke kunstnernes stolthed. At vide, at det her er deres liv – ikke bare et job. Det er blod, sved, smil og tusindvis af timer, som folder sig ud lige dér i det øjeblik, publikum holder vejret. Cirkus er kunst – men det er også en kærlighedserklæring til det at mestre noget fuldstændigt.

Cirkus for sanserne – og for minderne

Der var kameler, der gik i manegen, mens musikken spillede temaet fra Aladdin. Der var heste, som Malene Qvist mindede os om er grunden til, at manegen i sin tid blev rund.

“Jeg var lige ved at tabe min cola, da han stod oven på stangen med hende cyklende rundt over hovedet,” udbrød en ung kvinde grinende efter showet.

“Jeg kom mest for børnenes skyld, men jeg må indrømme – jeg klappede mindst lige så meget som dem,” sagde en far, som vi talte med i pausen.

Det er netop det, Bubber talte om:

“Forældre får et sug i maven, bedsteforældre får et sug i maven af noget andet – og børnene måske af noget helt tredje.”

Midt i alle de imponerende numre var der især én artist, som vi ikke kunne slippe igen – en dreng på bare 15 år. En håndakrobat, som med en ro og styrke balancerede sin egen krop, som om tyngdekraften bare havde givet op. Han startede som treårig. Tre år. Hvor andre børn lige har lært at cykle uden støttehjul, begyndte han at træne sin krop til det umenneskelige.

Der var akrobater. Der var jonglører med verdensrekorder. Der var klovneri, latter og det klassiske gys i maven, når nogen balancerer alt for højt.

“Jeg kan jo bedst lide den gode stemning,” siger Bubber. “Når de griner og har det sjovt, og når de bliver bevæget. Når børnene siger ‘kan det lade sig gøre i virkeligheden?’ – det er jo dér, det er fantastisk.”

Og ja – mit barnebarn sagde ikke noget. Han sad bare. Med store øjne og baconchips i hånden. Fuldt opslugt. Og jeg sad og så på ham og tænkte: Det her, det er det rigtige. Vi fik sagt hej til dyrene inden det hele begyndte. I pausen blev der købt slik-sut i overstørrelse. Og da forestillingen sluttede, havde vi oplevet noget sammen, vi kommer til at tale om i lang tid.

Cirkus Arena fejrer 70 år i år – og det føles. Ikke som noget gammelt, men som noget med tyngde. Som noget, der har været elsket og forfinet gennem generationer. Og i år er der, som Bubber sagde det:

“…lige lidt ekstra flødeskum på lagkagen.”

Her kan du opleve Cirkus Arena i Aarhus og omegn

Aarhus – Tangkrogen

• • Lørdag 19. april kl. 16
  • Søndag 20. april kl. 16
  • Mandag 21. april kl. 16

Lystrup – Lystrup Centervej

• • Tirsdag 22. april kl. 17