Aarhus Inside logo

Jeff Buckley – Hyldestkoncert

Jeff Buckley - Hyldestkoncert

Dato

Start

Hvor

Arrangør

Oplev Jeff Buckley – Hyldestkoncert

Jeff Buckley – Hyldestkoncert

Musikhuset bliver centrum for en hyldest til det legendariske musikikon Jeff Buckley, når en række af Danmarks mest talentfulde kunstnere samles for at fortolke hans uforglemmelige værk. Nicklas Sahl, Silas Bjerregaard, Kira Skov, Bjørn Fjæstad og Ginne Marker går sammen på scenen for at ære Buckleys musik, liv og eftermæle.

Banebrydende debutalbum I år markerer 30-året for udgivelsen af Jeff Buckleys ikoniske debutalbum Grace. Albummet, som udkom i 1994, står som et tidløst mesterværk, men blev også det eneste studiealbum, Buckley nåede at udgive i sin levetid. Tre år senere, inden han kunne færdiggøre sit næste album, druknede Buckley tragisk. Albummet My Sweetheart The Drunk, som han arbejdede på, blev dog udgivet posthumt i 1998 og cementerede hans unikke plads i musikhistorien.

Eftermælet lever videre Jeff Buckleys indflydelse på 90’ernes rock og moderne musik kan ikke undervurderes, hvilket også afspejles i aftenens band, der inkluderer Troels Skjærbæk på bas, Rune Kjeldsen på guitar, Jesper Lind på trommer, og Henrik Lindstrand på keys og klaver – kendt fra rockbandet Kashmir. Henrik Lindstrand, der tidligere deltog i en hyldestkoncert for Buckley i VEGA i 1998, udtaler:

“Jeff Buckleys musik var som en bølge af intensitet og sjælfuldhed, der overvældede mig, da jeg først blev introduceret til den. Selvom det er 30 år siden, Grace udkom, føles det stadig lige så friskt og relevant. Det er ikke bare en klassiker, men et tidløst værk.”

Lineup: Solister:

  • Nicklas Sahl
  • Silas Bjerregaard
  • Kira Skov
  • Bjørn Fjæstad
  • Ginne Marker

Band:

  • Troels Skjærbæk (bas)
  • Rune Kjeldsen (guitar)
  • Jesper Lind (trommer)
  • Henrik Lindstrand (keys og klaver)

Praktisk vedr. Jeff Buckley – Hyldestkoncert

Billetpris 390 kr. – 440 kr.
Varighed: ca. 1 time og 30 minutter inkl. pause
Store sal

Foto: Pressefoto Musikhuset

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.