Aarhus Inside logo

Turboweekend på Train – ekstra koncert

Turboweekend_Pressebillede

Dato

Start

Hvor

Arrangør

Oplev Turboweekend på Train – ekstra koncert

Turboweekend på Train – ekstra koncert

Turboweekend er tilbage – og koncertbilletterne ryger hurtigt! Nu annoncerer bandet deres tredje koncert på TRAIN til foråret.

Hvad der skulle have været afslutningen på et af Danmarks mest ikoniske bands, viser sig nu kun at være en pause. Seks år efter deres sidste tour, genforenes Turboweekend og tager på en eksklusiv tour rundt i de største byer i Danmark i foråret 2025. Der er også nye numre på vej!

Bandet sagde farvel i 2018, efter en sidste tour, der lukkede et kapitel på toppen af deres karriere. De var klar over, at de kreative kræfter, der havde båret dem siden teenageårene, ikke længere var på samme bølgelængde. “Vi var løbet tør for energi og lyst, og det føltes som om maskineriet havde overtaget,” fortæller forsanger Silas Bjerregaard. Deres beslutning om at stoppe viste sig dog at være nødvendig, og nu er de klar til at vende tilbage med fornyet energi og kreativt drive.

“Efter seks års pause har vi genfundet savnet til hinanden og musikken,” forklarer trommeslager Martin Øhlers Petersen. Bandet mødtes igen i øvelokalet uden store forventninger, men med masser af nye idéer. “Det føles som om vi har genopdaget glæden ved musikken, og vi kan næsten ikke vente med at komme på scenen igen,” tilføjer bassist Morten Køie.

Turboweekend brød igennem i midten af 00’erne med deres unikke blanding af soul, rock og elektronisk musik. Deres debutalbum “Night Shift” (2007) skabte hurtigt opmærksomhed, men det var med det anmelderroste andet album “Ghost of a Chance” (2009), at de for alvor fik deres gennembrud. Hits som “After Hours”, “Something or Nothing”, og især “Trouble Is” sendte dem direkte ind i rampelyset og sikrede dem store priser som GAFFA’s “Årets Hit” og “P3 Gennembruddet” ved P3 Guld.

Deres tredje album “Fault Lines” (2012) udvidede bandets musikalske horisont og blev hurtigt sendt til tops på hitlisterne, mens singlen “On My Side” blev udnævnt til “Årets Uundgåelige” af P3.

Koncertstart kl. 20:00 // Døre åbner kl. 19:00
Billetpris: 360 DKK (+ gebyr)

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.