Aarhus Inside logo

August Høyen på Train

August Høyen - Pressefoto

Dato

Start

Hvor

Arrangør

Oplev August Høyen på Train

August Høyen på Train

August Høyen kommer til TRAIN som en del af sin danmarksturné med ny musik

August Høyen har haft et bemærkelsesværdigt år. Med udgivelsen af sin debut-EP “Det Hele Handler Om Dig” i maj 2023 oplevede den unge sangskriver et stort gennembrud. Siden da er det gået stærkt med P3’s Uundgåelige, optrædener på bl.a. Roskilde Festival og Smukfest, en DMA-nominering og en række udsolgte koncerter på sin første landsdækkende turné. Han kulminerede med en fuldstændig udsolgt koncert i det ikoniske Store VEGA i København. Nu annoncerer August Høyen endnu en danmarksturné, denne gang med ny musik i bagagen.

I 2021, midt i en mørk periode, fandt August Høyen en vej ud gennem musikken. Hans far gav ham en guitar, og selv med kun to akkorder begyndte han at udforske sin kreativitet. Inspireret af den ærlige og rå countrymusik, fra legender som Mississippi John Hurt til nutidens kunstnere som Alison Krauss, fandt Høyen sin egen lyd. Denne lyd, præget af en blanding af traditionelle værdier og moderne soulfornemmelser, krystalliserede sig i hans debut-EP, som for alvor satte ham på landkortet.

2024 ser heller ikke ud til at blive mindre travlt for Høyen. Han har brugt de seneste måneder på at skrive og indspille ny musik sammen med sine faste kreative partnere, T&O og Laurits Smedegaard Andersen. Første smagsprøve på det nye materiale er singlen “Jaloux”, der blev udgivet den 31. maj. Sangen behandler en følelse, de fleste kender, men sjældent taler om, og den viser endnu en gang Høyens evne til at fortælle simple, men dybt vedkommende historier om menneskelige følelser.

“Jaloux” er blot det første af flere udspil i 2024. Med den nye musik følger også nye koncerter, og derfor tager August Høyen i begyndelsen af 2025 på en omfattende danmarksturné, der blandt andet bringer ham til TRAIN.

Praktisk

Koncertstart: kl. 20.00
Dørene åbner: kl. 19.00
Pris: DKK 250,- (+ gebyr)

Foto: Pressefoto August Høyen

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Få inspiration til spisesteder i Aarhus

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.