markedet Ingerslev Boulevard Aarhus

Kom til torvedag hver onsdag og lørdag ved Danmarks ældste torvemarked på Ingerslev Boulevard..

I over 100 år har du kunne købe friske grøntsager, kød og frugt her på torvemarked på Ingerslev Boulevard. For nogle af de faste sælgere på standene har de været en del af livet her på torvemarket siden de var børn. Her kom de med deres forældre og hjalp til med salget og har sidenhen overtaget standen. 

Hver uge i 78 år

Henny på 78, har været en del af torvelivet, mens hun stadig lå i hendes moders mave. Familielivet på torvet startede med hendes bedsteforældre og sidenhen hendes forældre og brødre. På et tidspunt var de 4 søskende, som stod på torvet hver onsdag og lørdag. I dag er Henny den sidste tilbage af søskendeflokken, men kører stadig ind og stiller sin stand op to gange i ugen. Dog får hun lidt ekstra hjælp af hendes veninde på 81, der også står på standen og betjener de faste kunder, der kommer hver uge.

En af de trofaste kunder, der kigger forbi torvet hver uge er en lidt ældre dame på 83, der bor på Frederiksbjerg og som er kommet her i 25 år. Hun kommer oprindelig fra landet og nyder at komme her på torvet for at snakke og gøre sin ugenlige indkøb. Det er tydeligt, at høre på snakken rundt blandt boderne, at her kommer mange faste kunder og specielt ved kaffevognen samles folk og småsludre over livet og ugens nyheder rundt i verden.

markedet Ingerslev Boulevard Aarhus
markedet Ingerslev Boulevard Aarhus

Skrues tiden nogle år tilbage og fra før det var allemands eje at køre i bil, så kom torvehandlerne ind til byen med hestevogne. Hestene blev stillet oppe i Odensegade, mens torvet var åbent. I den tid, kunne du også finde lidt andre fødevarer til torvedag, end der sælges i dag, for her blev der solgt levende gæs og ænder. 

Og så var Århus zoologisk have, som i gamle dage lå i Havreballe skov overfor Tivoli Friheden, en stor aftager af kyllinger. Når torvet lukkede kørte hestevognen et smut forbi Zoo, med de levende kyllinger, der skulle fodres til slangerne.

Ingerslev Boulevard torvet ligger midt på Frederiksbjerg. Kommer du i bil er det nemmest at parkere i Bruuns Galleri og gå ned af Jægergårdsgade og op af Sankt Anna Gade. For enden af gaden ligger torvet. Tager du bussen ind, så stopper bus 13 lige ved siden af torvet.

markedet Ingerslev Boulevard Aarhus
markedet Ingerslev Boulevard Aarhus

Du kan følge livet på torvet på deres facebook. 

Artiklen er ikke sponsoret

markedet Ingerslev Boulevard Aarhus

Ingerslev Boulevard torvet har ligget på Frederiksbjerg gennem alle årerne, dog med en smuttur til Åboulevarden, hvor torvet var at finde under krigen. Hver onsdag og lørdag er her åbent fra kl. 8 – 14. Hvis du gerne vil gå rundt og snakke lidt med torvehandlerne, så er det en god ide at komme om onsdagen. For om lørdagen kommer de fleste besøgende og her kan der blive ret så travlt.

Økologisk råvarer

Mange kommer for at gøre deres ugentlig indkøb af friske og økologiske råvarer og du kan da også finde et stort udvalg af både frugt og grøntsager. Ved slagtebilen og fiskebilen kan du få frisk kød og fisk med hjem til aftensmaden. Du kan købe hjemmelavet honning og marmelade. Lige til at putte på det friske brød og måske med lidt lækkert ost, som også kan købes på torvet. Og selvfølgelig i massevis af planter og afskåret blomster til at pynte i vasen hjemme i stuen.

Kig forbi om foråret og køb plante stiklinger med hjem til haven eller blomsterkasserne på terrassen. Om sommeren strømmer den skønneste duft af friskplukket jordbær dig i møde sammen med de nyopgravet kartofler.

Kommer du forbi i december, kan du købe smukke dekorationer til jul, juletræer og vinterplanter. Her er boder, med et stort udvalg af spændede nøddearter, eksklusive madolier og lækre luksus chokolader. Det er ikke helt overdrevet, at alle dine sanser kommer i brug, når du går en tur rundt blandt de mange boder, der ligger her.

markedet Ingerslev Boulevard Aarhus
markedet Ingerslev Boulevard Aarhus
markedet Ingerslev Boulevard Aarhus
markedet Ingerslev Boulevard Aarhus
markedet Ingerslev Boulevard Aarhus

Nyeste artikler