Halloween i Tivoli Friheden

Halloween i Tivoli Friheden byder indenfor til et skræmmende univers 

For 14. år i træk kan Friheden byde deres gæster ind i en verden af uhyggelig genfærd, hekse og overnaturlige væsner. Af de 3 store årlige begivenheder, som afholdes i Friheden, er Halloween den ældste. Her kan århusianere tage forskud på rædslernes glæde inden den 31. oktober, hvor Halloween officielt afholdes i Danmark. 

Når turen til parken planlægges, er det en god ide at få oplevelsen med, både i dagslys og efter tusmørket indtræder. For når mørket falder på kommer den gysende stemning rigtig frem og den ellers så fredsommelige park omdannes til et skræmmende univers helt i Halloweens ånd. 

Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden

Tør du komme i circus?

Oplevelserne er mange for dem, der besøger Friheden til Halloween. Det er alt lige fra den  tradtionelle græskarudskæring for børn til lanternevandring om aftenen i Havreballe skov samt forestillingen Nattens Tivoli.

Derudover kan parkens gæster i år opleve et ekstra kryb ned af ryggen, når tæppet går op til horrorforlystelsen circus DYSTOPIA. 

Mange så med, da DYSTOPIA kom med i finalen i Danmark har talent i 2019. Siden da har de sat en skræk i livet på mange danskere med deres frygtindgydende show. Det bliver heller ingen undtagelse her i Friheden, hvor parkens gæster vil blive ført gennem 1500 kvm på deres livs gys. 

Pjerrot skaber rædsel

Der er absolut ikke sparet på uhyggen i år, for ud over DYSTOPIA, så byder parken også på Horror escape room. Her har Pjerrot får en indsprøjtning af Halloween galskab og forvandlet sig til en klovn, der hjemsøger dem, der våger sig ind i de forskellige escape rum.

For dem, som ikke har fået nok, kan de tage turen ind i Illusionsfabrikken, der i anledningen af Halloween har forvandlet sig til Delusions-fabrikken. Her venter der en oplevelse, der ligger noget langt fra den ellers så normale sjove tur gennem illusionen. Så tør du?

Halloween så dagens lys i Danmark i slutningen af 1990’erne og fejres hver år omkring den 31. oktober. I 2007 tog Tivoli Friheden begivenheden til sig og de har nu på 14. år holdt fast i traditionen. 

Halloween i 2021 afholdes i Friheden fra den 9. – 24 oktober, hvor parken har åbent alle dage indtil kl. 21.00. På deres Facebook og Hjemmeside kan du følge med i, hvad der sker i parken under Halloween.

Frihedens Facebook og Hjemmeside.

Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden

Urkrafterne i Friheden

Ingen Halloween i Friheden uden live monstere og genfærd, der på uhyggelig vis sniger sig ind på de besøgende. Igennem flere år har Urkrafterne været en del af oplevelsen til Halloween. Urkrafterne er en frivillig forening med medlemmer over hele landet og en af dem, som har været med til at skræmme gæster i Friheden gennem 3 år er Kathrine på 25.

Kathrine har oplevelsen helt inde under huden fra morgen til aften, da hun sammen med hendes kollegaer overnatter i lokaler i Tivoli gemmen hele Halloween. Det er samtidig med til at give et rigtig godt fællesskab blandt alle de frivillige “det er bare så hyggeligt og vi er gode til at hjælpe hinanden”, siger hun smilende.

Cosplay

Kathrine har da også fundet den store kuffert frem, da hun drog afsted til Århus i år. Hele fire forskellige kostumer ligger klar, når gæsterne i Friheden skal have en uhyggelig oplevelse. Dog har hun bevidst valgt kostumer i år, der ikke virker alt for skræmmende på de mindre børn “jeg kan godt lide at snakke med børnene, så dur det ikke, at jeg ser alt for farlig ud, så de ikke tør gå hen til mig”. 

For Kathrine er det ikke helt uvant at iklæde sig kostumer, da hun interesser sig meget for cosplay. En cosplayer klær sig ud som en eksisterende karakterer fra f.eks. film, tegneserier eller computerspil og for mange er det helt ned til mindste detalje. Hvis du vil vide mere om Urkrafterne, kan du følge med på deres Facebook.

Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden

Halloween for børn og voksne

Halloween i Friheden er ikke kun for familier med mindre børn. Om dagen er de fleste events tilrettelagt, så de yngste kan få en sjov og spændende dag. Når skumringen begynder at falde på, fyldes parken med teenagere og voksne uden børn, der suger hver en uhyggeligt stemning til sig.

Når mørket sniger sig ind over parken, begynder de mange lys at tændes og det er pludselig en helt anden oplevelse, der kommer krybende ind under huden. Hvad der tidligere så ganske uskyldigt ud, får nu en helt anden effekt her i skæret fra både lys og røgen, der stiger op. 

En perfekt Halloween fest

De mange græskar, der selvfølgelig er det gennemgående tema i enhver vellykket Halloween fest, fylder godt op i parken. Nogle af dem ser ganske tilforladelige ud, mens andre giver en kold rislen ned af ryggen.

Sæt det så sammen med røg, der stiger op fra jorden og udklædte Urkrafter, der bevæger sig rundt i mørket og mærk rædslen, der kommer snigende. Det er blevet Halloween i Friheden.  

Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden
Halloween i Tivoli Friheden Cirkus Dystopia
Halloween i Tivoli Friheden Cirkus Dystopia
Halloween i Tivoli Friheden Cirkus Dystopia

Artiklen er sponsoret af Tivoli Friheden. Bekrivelse af oplevelse til Halloween, billeder og interviews er foretaget af Aarhusinside.dk.

Fotograf på vegne af Aarhus Inside: Carsten Wyrle og Nyiaarhus

Nyeste artikler