Aarhus Inside logo

Skatteøen Musikhuset Aarhus

Skatteøen

Dato

Start

Hvor

Arrangør

Oplev Skatteøen Musikhuset Aarhus

Skatteøen Musikhuset Aarhus

Fordyb dig i et ekstraordinært eventyr og Sebastians tidløse melodier
Gør dig klar til en rejse over det Caribiske hav, et land fuld af eremitter, sjørøvere og skumle figurer, med den skurkagtige pirat, John Silver, lige i dine fodspor.

Det hele starter med den eventyrlystne teenager, Jim Hawkins, i 1745 på Admiral Benbow kroen, drevet af Jims mor, Mrs. Hawkins. Ved ankomsten af den gamle sømand, kaptajn Bill Bones, der bringer en mystisk kiste, støder Jim på et skattekort gemt i kaptajnens ejendele, hvilket sætter deres eventyr i gang. De skal finde kaptajn Flints skat, og sammen med Dr. Livesey og godsejer Trelawney, sejler Jim ud på skibet Hispaniola. Ombord er en skruppelløs piratbande, ledet af John Silver, der er forklædt som skibets kok. En intens jagt på skatten begynder.

Skatteøen havde premiere på Folketeatret i 1986 og har siden da været opført adskillige gange for et altid begejstret publikum.

Sebastians musik og tidløse sange til Skatteøen har solgt over 160.000 albums, og mange vil særligt huske Lis Sørensens ‘Fuld af nattens stjerner’, som bliver fremført af Szhirley i rollen som Mrs. Hawkins. Szhirley er kendt som sanger, skuespiller, influencer, og som tv- og radiovært.

Den skurkagtige pirat, John Silver, bliver spillet af Mathias Flint, der har optrådt i adskillige tv-serier og teaterstykker rundt om i landet. Den unge eventyrlystne Jim Hawkins bliver spillet af Siw Ulrikke Maibom, som også spillede hovedrollen i Folketeatrets opførelse af Pippi Langstrømpe.

Forbered dig på en nervepirrende skattejagt og et genhør med sange som ‘Sørøversangen’, ‘Hispaniola’, ‘Ostesangen’, ‘Admiral Benbow’ og selvfølgelig ‘Fuld af nattens stjerner’, når Folketeatret byder alle velkommen til Skatteøen.

Praktisk vedr. Skatteøen i Musikhuset Aarhus

Spilletider:
Lørdag 23/3 2024 – kl. 16.00
Søndag 24/3 2024 – kl. 12.00
Søndag 24/3 2024 – kl. 16.00

Køb billet til Skatteøen

Billetpris 205 kr. – 385 kr.
Varighed: ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Familie/Børn (anbefales fra 6 år)
Store sal

Foto: Pressefoto Musikhuset

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.